Livvagt

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Den ukrainske præsident Viktor Jusjtsjenko (til venstre) med civilklædte livvagter under et besøg i Gdansk i Polen i 2004.

Livvagt er en vagt med ansvar for en persons liv og sikkerhed. Det kan være civile eller militære sikkerhedsvagter, men også politifolk, som optræder enkeltvis eller i en gruppe. Livvagter omgiver truede eller udsatte personer, først og fremmest højtstående eller berømte mennesker, særligt politiske ledere, statsoverhoveder og kongelige, og skal beskytte dem mod angreb, kidnapning, drab og andre trusler om vold og forstyrrelser. En militær enhed af livvagter bliver ofte kaldt en livgarde. Livvagter for kendisser og andre bliver også omtalt med den engelske betegnelse bodyguard.

Livvagt eller bodyguard er en ofte anvendt betegnelse men også betegnelser som special agent, CPO mm. bliver anvendt i stor udstrækning. I Danmark er det ofte ordet livvagt der bliver anvendt. For at blive livvagt kræves det at man tager en livvagtsuddannelse. Livvagtsuddannelsen kan tages igennem forsvaret, politiet eller hos et privat sikkerhedsfirma. På verdensplan er Amerikanske XE Services (tidligere Blackwater) og europæiske Aegis nogle af de største udbydere. I forhold til livvagtsuddannelse gennem private virksomheder findes der mange forskellige aktører i alle lande.

En livvagt skal udover alle de faglige kompetencer også have kendskab til økonomi, etikette, almen viden, gældende love og regler mm. Livvagten arbejder ofte alene eller i mindre teams hvorfor der kræves stor selvstændighed og evne til at tage ansvar.

Livvagter har været anvendt i mange år, men kom for alvor frem i lyset i 1970erne – 1980erne. Terrororganisationer som RAF gjorde det nødvendigt at øge den personlige sikkerhed omkring fremtrædende personer.


Developed by StudentB